Det at kunne kommunikere ordentligt med sin partner, er helt og aldeles et undervurderet kapitel. Hvis I ikke kan kommunikere ordentligt vil der opstå misforståelser, manglende forståelse, jalousi og en masse kedelige skænderier.
Jeg ville ikke overdrive hvis jeg sagde, at en ordentlig kommunikation udgør over 50 % af et forhold. Dårlig kommunikation kan hurtigt føre til ingen kommunikation, for så giver I begge to op til sidst.
Det ville være en løgn, hvis jeg sagde, at det ikke kræver øvelse for begge parter i et parforhold, at kommunikere ordentligt. Det kræver somme tider enormt mange skænderier, forgæves forsøg og en masse energi før det virkelig for alvor lykkes. Men i kan sagtens lære det, og hvis du elsker din partner, skal du nok lære det.
Det er ikke altid til at forstå dansk
Selvom I taler samme sprog, kan være utroligt svært at føre en normal samtale.
Du kan være så utrolig træt af din partner over den måde han/hun snakker med dig på, når I diskuterer. Du når måske ikke at tænke rationelt, før du også bare lader vreden vælte ud over din partner. Det eneste du får ud af det, er samme reaktion den anden vej, måske bare endnu værre.
Alt dette kan undgås hvis I øver jer på at kommunikere ordentligt.
Men som man siger, så blev Rom ikke bygget på en dag, heller ikke to, tre eller fire dage.
Det samme er det med at kunne kommunikere ordentligt. Hvis du bliver bedre til at kommunikere med din kæreste, vil du også automatisk blive bedre til det i andre henseender i dit liv, og det er med garanti værd at kæmpe for.
Vær fuldstændig ærlig overfor hinanden
For at I skal kunne snakke ordentlig sammen, nytter det ikke at du lægger låg på smådele af sandheden. Vær i en diskussion ærlig fra start til slut, og foretræk hellere at vise dine følelser, frem for at blive vred. Du får mere medforståelse og god samvittighed ved at være ærlig, og så er det langt mere konstruktivt for jeres parforhold.
Når det er slået fast, så fokuser på at tale stille og roligt til hinanden, ikke sagt, at du ikke skal være dig og selv og vise dine følelser på din egen måde. Men det er langt mere konstruktivt at snakke stille og roligt; det er sjældent du får noget ud af at råbe og skrige. Der vil selvfølgelig kunne opstå situationer, hvor du ved, at du har ret til at blive sur og vred, og dermed får lyst til at råbe og skrige. Men i den her situation, skal du huske dig selv på, at du ikke får noget ud af at råbe og skrige, også hvis du har en god grund til det. Der findes andre måder at vise sin partner, at man er vred, såret eller ked af det. Det er så hamrende vigtigt, at I snakker stille og roligt, for hvis den ene råber højt, har det en dominoeffekt og så slutter det som regel først, når I begge to har slidt jeres stemmebånd godt op.
Som en del af det at snakke 100 % ærligt, hører også til, at man indrømmer sine egne fejl og sluger sin stolthed af og til. Hvis ikke du er i stand til at være ærlig, kan du ende med heller ikke at være ærlig overfor dig selv.
Gå en tur
Mit bedste råd til dig, lige nu, er så simpelt som det kan være. Det er nemlig at gå en tur! Lov mig det nu; det er noget at mest simple og konstruktive, du kan gøre for dig selv og dit parforhold.
Hvis en diskussion kammer over (gerne før), tager du lige og går 5 minutter til en halv time, alt efter hvor meget du har behov for.
Personligt, så er jeg faldet ned og har tænkt rationelt efter bare 5 minutter. Hvis ikke du har det på samme måde, ved jeg med sikkerhed, at det ikke har nogen negativ effekt på jeres kommunikation.
Gør det nu, du vil blive overrasket over, hvor meget det kan forhindre jer i at rive hovederne af hinanden.
Hvis du mærker jalousi indefra, så kan det også være en god måde at koble af på og lige finde sin rationelle tankegang igen.
Her er det supervigtigt, at du også lige fortæller din partner at du går i 5 minutter, så han/hun ikke bliver efterladt med et anspændt følelse. Det vil kun resultere i at din partner ikke har fået 5 minutters luft, men i stedet 5 minutters yderligere frustrationer.
Skriv det bag øret, lov mig det. Det virker hver gang!
Kapitel 9: Hvad skal I gøre i fælleskab?,