Følelser er et af de mest komplekse emner at snakke om, fordi de hverken kan ses eller måles. (De kan faktisk måles med avanceret teknologi, men vi forholder os til det vi selv kan forholde os til.)
Følelser har forskellig mening og betydning, alt efter hvem du spørger, ingen er fuldstændig ens.
Derfor er det også vigtigt som et par at kunne tale om følelser så meget som overhovedet muligt. En af de primære fejl, som folk begår hele livet, er at have en bestemt overbevisning i forhold til sin partners følelser. Altså har vi en tendens til at tro, vi ved hvad den anden føler og tænker, generelt og i bestemte situationer.
Det er ikke altid tilfældet at vi ved det. Derfor er det vigtigt at kende hinandens kemi, grænser og det, der aktiverer én følelsesmæssigt.
Er jeg ikke forelsket mere?
De fleste forhold har en ny forelskelses fase. Det er selvfølgelig individuelt fra forhold til forhold hvor lang tid den varer. Der kan opstå forvirringer og frygt, når man går fra at være nyforelsket hele tiden til kun at være det nogle gange.
For lige at slå det fast, så siger jeg ikke, at man kun er nyforelsket én gang. Jeg tror på, at man med den rigtige partner kan være det resten af livet. Man kan selvfølgelig ikke forvente at det er hele tiden, men bare engang imellem.
Det ændrer ikke på det faktum, at der kan opstå forvirringer og frygt, når ny forelskelsen bliver dækket af hverdag og rutiner. Her er det vigtigt, at man er bevidst om hvad der sker, og at det er helt normalt.
Hvis man ikke er det, kan det føre til skænderier, tvivl og frustrationer.
Følelser er nemlig ikke af et fast materiale, men ændrer volumen fra tid til anden.
Det skønne ved ikke at være nyforelsket er at, man på det tidspunkt, højst sandsynligt kender sin partner rigtig godt, og hviler mere i forelskelsen. Når ny forelskelse kommer til tider, kan man typisk slappe bedre af og nyde forelskelsen, da man kender sin partner bedre.
Pointen er, at man skal prøve at skabe sig et følelsesmæssigt overblik, og acceptere at nogle dage eller uger er bedre end andre.
Hvis man har styr på det, er det en effektiv måde at holde jalousi fra døren på.
Det er okay ikke at være forelsket hele tiden; det er de færreste som er det hele tiden.
Så længe det ikke er i perioder der varer måneder, så kunne det godt være man skulle begynde, at spørge sig selv hvad man virkelig føler for sin partner.
Men tag det roligt og slap af. Når man kan det, giver man ironisk nok også plads til at kærligheden kan slappe af og udfolde sig bedre, end hvis man er anspændt og hele tiden tænker på de små detaljer i ens forhold.
Det er også vigtigt i denne her sammenhæng, at man også kan sætte sig i sin partners sted og vide, at han/hun kan have svingninger på samme måde.
Så hvis din partner har en stresset tid, er i dårligt humør eller andet, så er det okay ikke altid at være top forelsket. Man behøver faktisk slet ikke at være negativt påvirket for, at have naturlige svingninger, da det er helt normalt.
Det vigtigste er I elsker hinanden i mere end én uge ad gangen.
Det at pleje sine følelser
Der er mange måder at pleje sine følelser for hinanden på. Først og fremmest er det vigtigt at man taler åbent om dem og ikke holder noget tilbage.
En regelmæssig dialog omkring sine følelser, er endnu et effektivt middel mod jalousi. Hvis du for eksempelvis en dag synes at din partner er særlig lækker, fræk eller smuk, så sig det og vis det. Det er som alle andre følelser positive som negative rart at komme ud med dem, især når de bliver modtaget positivt af din partner.
Alle parforhold har brug for nærvær, i større eller mindre grad. Nærvær gør, at I kan mærke hinanden enten psykisk eller fysisk, alt efter hvad der virker for jer.
Typisk forbinder man nærvær med de fysiske ting, såsom putteri, ro og hygge i sengen. Det virker skam også!
Det er vigtigt i minder hinanden om, at I har brug for nærvær, det er en god måde at forhindre jalousi på.
Man har som regel særligt brug for nærvær, hvis man har været uvenner, skændtes eller været væk fra hinanden i et længere stykke tid.
Det behøve r ikke at have været fysisk afstand som, at én af jer har været ude og rejse. Det kan også betyde mental afstand, hvis en af jer har haft travlt i en længere periode, har startet på nyt job eller lignende.
Ligegyldigt hvad, er det vigtigt I plejer jeres forhold med nærvær. Det behøver som sagt tidligere, heller ikke at være en fysisk ting. Det kan også være en tur i biffen, en lang gåtur eller en shopping tur. Du ved helt sikkert bedst selv, hvad der virker for jer. Ganske simpelt kan et par timer med putteri, heldigvis dræbe jalousi fuldstændig.
Så bliv en mester til at putte, slappe af, finde ro og jordforbindelse sammen med din kæreste, det vil du helt sikkert blive glad for.
At give slip på sorg fra fortiden
Vi har alle sammen prøvet at blive såret en eller flere gange i vores liv.
Det er en elementær grund til at man er jaloux. Jalousi hæmmer ens evne til at kunne give slip på følelserne, gode følelser som dårlige følelser. Ganske enkelt er man bange for at blive såret. Derfor passer man på sig selv.
Her er det igen vigtigt, at du taler med din partner. Det er vigtigt, at han/hun forstår din fortid, og hvorfor du er som du er.
Hvis din partner forstår dig, får du den plads du har brug for. Det vil hjælpe dig med at kunne komme videre, og vinke farvel til de ubehagelige oplevelser, som måske ligger i din fortid.
Det kan evt. være at du har taget en tidligere parter i, at have været dig utro, eller at have kysset med en anden. Det kan være mange ting.
Som med så mange andre ting i jalousi er det først og fremmest vigtigt, at anerkende det der er sket i din fortid, og det som påvirker dig nu.
Derefter skal du skille fortiden fra nutiden, så det ikke går dit nye forhold på.
Dette kan du gøre ved at du spørger dig selv om du nogle gange bliver jaloux, fordi du faktisk i bund og grund bare er bange for at din partner sårer dig.
Når du først er bevidst om at du kan blive jaloux, fordi du er bange for at blive såret, kan du for alvor gøre noget ved din jalousi og give slip.
Kærlighed er kærlighed
Der er mange måder at elske sin partner på, men husk på at hvis du virkelig elsker din partner, burde du også kun ønske ham/hende det bedste.
Når du nogle gange bliver jaloux, så spørg din rationelle fornuft om det virkelig er fair?
Lær at elske din partner, som om du ønsker ham/hende det bedste. Det vil også give dig ligeså meget igen. Selvom en ting i din partners fortid, har inkluderet en af hans/hendes eks kærester, så lær at være glad over din partners gode oplevelser i fortiden. Ond din partner det godt, jeg er sikker på at du også gerne vil have det sådan den anden vej rundt.
Hvis vi ikke holder os selv i ørerne, kan vi nogle gange glemme, at vi er sammen med vores partner fordi vi elsker dem, ønsker dem det bedste og ikke fordi vi kun skal elske os selv.
Det er vigtigt at minde sig selv om, at man er sammen med sin partner for at få i begge to får mere ud af livet, altså synergi som ’et plus et giver tre’. Hvis du elsker din partner, så mind lige dig selv om engang imellem, at du vil ham/hende det bedste.
Hvis man gør det, kan det tit være nemmere, at lade rationaliteten overvinde jalousien.
Vis jeres følelser
Jeg vil runde det her kapitel af med noget som er meget vigtigt. Det er ligeså vigtigt som det at kunne kommunikere ordentligt.
Nemlig at du skal vise dine følelser! Hvis din partner elsker dig, vil han/hun helt sikkert ønske at du altid gør det, ligeså meget som du ønsker det selv. Også hvis du selv synes det er plat, pinligt eller tabu, så hvis dine følelser.
Du vil i de fleste tilfælde blive overrasket over, at du ikke er den eneste som føler det samme.
Hvis I altid viser jeres følelser, negative samt positive følelser, vil det binde jer sammen og styrke jeres forhold på kort og lang sigt.
Det vil give jer begge to ro, tillid og luft til at være jer selv.
Hvis man i et parforhold hyppigt fortæller sin partner, hvad man føler af positive følelser, er det med til at dræbe jalousi og usikkerhed, samt negative tanker og endda stemninger.
Så husk det nu, vær dig selv med det samme, jeg er sikker på at din partner ønsker, at du gør det.