Kapitel 3: Kend dine jalousimønstre

Nu er du her i processen, hvor det kan være svært at finde ud af om du skal grine eller græde. At grine er måske at overdrive, men ikke i forhold til, hvor tåbelig man kan være, når man er jaloux.                                                                                                               Hvis du har været jaloux i en længere periode, kender du nok til dine egne  jalousimønstre. For at du kan gøre noget ved dem, er du nødt til at kende dem.

Lad mig komme med et eksempel: Du bliver måske jaloux, hvis én af samme køn skriver til din partner. Du bliver vred, og den ene ting tager den anden. Til sidst står i midt i et kæmpe skænderi og det ender som regel med at stormen raser af efter noget tid.                                                                                                                                                 Så skal man spørge sig selv om skænderiet var sundt eller usundt. Hvis det var et af de usunde mønstre, er første råd selvfølgelig at snakke med sin partner om, hvordan I undgår det sker igen og igen.                                                                                                         Hvis nu I har prøvet alt der er at gøre, men du stadig er jaloux og ved at det er en tåbelig ting du er jaloux over, er det vigtigt, at du når at undgå, at komme helt dertil hvor I skændes.

Der kan være flere mønstre i jeres parforhold, hvor du ved at du bliver jaloux. Hvis du allerede nu ved hvornår, for at undgå dem, foreslår jeg at du snakker med din partner om det hurtigst muligt.

Et af de meget hyppige eksempler på hvornår man kan blive jaloux, er hvis ens partner enten skal til fest, i byen eller andre begivenheder, hvor der typisk indgår alkohol. Lad mig lige slå fast, at folk bliver påvirket forskelligt når de drikker alkohol, men hvis du har kendt din partner i noget tid, er der stor sandsynlighed for at du kender ham/hende. Ligegyldigt hvad er det som et par, meget vigtigt at man kan tale om det at gå til fest, uden at det bliver et tabu at snakke om, i forhold til jalousi.

Et godt råd kunne være, at I lover hinanden at kunne komme i kontakt på telefonen, bare så trygheden er i orden. Dermed ikke sagt, at hvis ikke I holder kontakten på telefonen, skaber det problemer. Det jeg mener, er ved at gøre det, kan man have nemmere ved at være tryg, når man ikke selv er med og det kan dæmpe for jalousien. Her er det vigtigt at huske, at sådan en løsning ikke er et alternativ for tillid. Jeg vil opfordre ovenstående som en midlertidig løsning, eller et supplement til den værende tillid. Husk at man ikke kan tvinge tillid frem i et parforhold, det er oftest en langvarig proces man går igennem.

Et eksempel fra mit eget liv er at, jeg tit kunne blive jaloux på min kæreste, hvis nogle  skrev til hende på Facebook.                                                                                           Jeg havde et mønster der lød på at jeg var overbevist om at de flirtede med hende. Efter gentagende skænderier, hvor jeg tåbeligt nok aldrig stoppede mit mønster, fandt jeg frem til at det havde noget med mig at gøre og ikke hende.

Det, der gjorde mig jaloux, var ikke at hun skrev med folk fra det modsatte køn og jeg ikke stolede på hende. Men min egen overbevisning om at de flirtede med hende. Da jeg blev enig med mig selv om at den ikke var sand, var det et mønster som jeg hurtigt arbejdede på at gøre noget ved.

Det lykkedes, fordi jeg fik et overblik, og erkendte selvom det var svært, at jeg havde et problem. Derefter kunne jeg bryde mønsteret, og nu er det fortid.                                Mønstre kan være svære at få et overblik over, derfor kommer der en øvelse til.

 

Første jalousi øvelse:

Tag et stykke papir og lav en brainstorming. Du kan som alternativ åbne et Word dokument på din computer, og skrive det der.

  1. Brug 5 minutter på at lave en brainstorming over alt, hvad du kommer i tanke om, der har noget med din jalousi og dig at gøre og skriv det ned. Det kan være personer, steder, stemninger, begivenheder bare alt hvad du nu kommer i tanke om. Jo mere jo bedre.
  2. Brug derefter noget tid på at skrive noter til de forskellige ting, det kan for eksempel være hvornår det sker, hvilket humør er du/din partner er i når det sker, hvor sker det osv.
  3. Sæt tingene sammen, hvis nogle af dem lader til at være ens eller i samme kategori.
  4. Stil dine stikord og kategorier op, så du får et overblik.
  5. Kig så godt på dine sammensatte mønstre, og prøv med dig selv at sætte punkter, hvor du selv mener at du kan blive bedre, og vær ekstra opmærksom i den givende situation.
  6. Skriv en note ned, som kan minde dig om dine fundende mønstre. Det kan evt. være på din telefon, computer eller en gul note som kan hænge alle steder.

Når du har overblikket, er det nemmere at love sig selv at stoppe, inden det resulterer i et skænderi eller andet.                                                                                                      Måske er det nødvendigt for dig at tale med din partner om det, og måske bede hende eller ham om at lave samme øvelse.

Et supplement til øvelsen kunne være, at lave et mindmap over din jalousi. Et mindmap Jalousi mindmaper hvor du tegner en cirkel på midten af et stykke papir eller lign.                                 I cirklen skriver du ”jalousi”.                    Du tegner derefter en streg ud af jalousi feltet, og over til et andet felt, hvor du eksempel vis kan skrive ”fest”.                 Ud fra fest skriver du så nye streger, her kan der stå ting som gør dig jaloux, der er relateret til fest.

Hvis du ikke har fanget pointen helt, er et eksempel på et mindmap over teksten her.

 

Kapitel 4: At være Jaloux over Fortiden

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.7/10 (3 votes cast)
Kapitel 3: Kend dine jalousimønstre, 8.7 out of 10 based on 3 ratings