Som kæreste kan det være svært, at vide hvordan man skal reagere, hvis ens kæreste er jaloux. Jeg har derfor skrevet denne artikel, så du kan få hjælp til hvad du skal gøre.
Lige meget hvor jaloux din kæreste er, skal du huske på, at det er ham/hende som er jaloux. Det betyder, at du i dig selv skal holde fast ved, at det ikke er dig som er galt på den. Oftest når den ene part er jaloux, forsøger parten som er jaloux, at bebrejde den anden så meget som muligt. Det er en
forsvarsmekanisme, hvorpå man forsøger at skubbe ansvaret væk fra sig selv. For at du skal passe på dig selv, er du nødt til at holde fast ved, at det ikke er dig som er galt på den.
Hvis du bukker under for alverdens beskyldninger og anklager, kan du heller ikke hjælpe din kæreste som er jaloux. Når man er jaloux, har man brug for en som kan hjælpe ved bl.a. at holde fast i virkeligheden. På et hvis tidspunkt, vil din kæreste også finde ud af, at det er ham/hende som er jaloux og før, kan i ikke få jalousi ud af jeres forhold.
Parten som er jaloux, er den eneste som kan gøre noget ved sin jalousi, det kan du ikke, husk det. Du kan IKKE gøre mere end, at hjælpe så godt til du kan. Men husk at respektere dine egne grænser, og sig fra hvis du mener, at det skulle være nødvendigt.
Husk at jalousi ikke er en frivillig ting
Nu kommer det som er en udfordring for dig. Det kan være meget svært, at hjælpe sin kæreste som er jaloux, for på den ene side skal man være vedholdende og sætte grænser, men på den anden side forstående og støttende. Det du skal gøre er, at fortælle din kæreste det! Det er faktisk ikke så svært. Fortæl at du gerne vil hjælpe og støtte men, at du samtidig at du har grænser for hvad du gider, at finde dig i. Hvis din kæreste elsker dig og har erkendt, at være jaloux, vil han/hun højst sandsynligt også kunne forstå dig og derfor være samarbejdsvillig. Når dagsordenen så er slået fast, er det vigtigt at du selv husker på, at din kæreste ikke nyder at være jaloux og, at det faktisk er noget han/hun kæmper med. Hvis der er noget jeg har lært af, at være sygeligt jaloux er det godt nok, at det er langt mere ubehageligt at være den som er jaloux, end at være partner til en som er jaloux. Jeg siger ikke, at det er fornøjelsesfuldt at have en jaloux partner, men hvis man er sygeligt jaloux, har man det rent ud sagt af helvedes til.
Vær vedholdende og hjælp til
Bliv ved med at minde dig selv om, at din kæreste ikke er jaloux med vilje. Det er en psykisk lidelse, som kræver at man får hjælp. Så vær vedholdende, forståelig og hjælp til så meget du kan. Tænk dig om, og vær lidt ekstra varsom med hvad du evt. ved kunne gøre din kæreste jaloux. Jeg siger ikke, at du skal være det for altid, men vær det indtil din kærestes jalousi har lettet sig. Det er ligesom styrketræning, du skal bære tunger og tungere vægte, hermed en lille bid udfordring af gangen. Jeg vil opfordre din kæreste til, at læse jalousibogen da den er ganske gratis og har hjulpet mange med, at slippe af med deres jalousi. Hvis ikke det er nok, eller du mener, at din kæreste har brug for alvorligt hjælp meget hurtigt. Kan jeg foreslå, at du hjælper ham/hende med, at finde en psykolog eller NLP coach. Da mange mennesker er følsomme overfor lignende tiltag, er det vigtigt at du virker forstående og ikke gør det til noget ekstraordinært. Det kan i værste tilfælde, få din kærestes jalousi til at være endnu mere stærk end den er i forvejen, da det så vil virke unaturligt og ualmindeligt og dermed gøre situationen værre end den er.
Inden jeg runder af, vil jeg lige komme med et sidste råd, som er det vigtigste og nemmeste jeg kommer til at give dig. Snak med din kæreste så meget som muligt, snak om tingene om og om igen og gør det når han/hun har brug for det. Tag selv initiativet engang imellem hvis det er nødvendigt. På den måde, vil din kæreste få luft og lade sine følelser komme ud og blive gennemarbejdet. Jalousi er ligesom alle andre følelser, det hjælper som regel at snakke om det.
Husk at du kan hvad du vil, og at kan være udfordrende til tider, men intet er umuligt. Det betyder at, i kan løse det, så længe i lægger arbejde i det og at i på ingen måde vælger at give op. Jeg håber at du kunne bruge min artikel til noget, held og lykke med det.